Alle hundehvalpe og kattekillinger skal have en ormekur to til tre gange, da de ofte er smittede med spoleorm fra deres mor gennem modermælken. Vores dyreklinik i Nordsjælland forhandler yderst effektive kure mod orm til hunde og katte.
Første vaccination og ormekur til hund eller kat
Ormekure udleveres fra Hornbæk Dyreklinik sammen med den første vaccination. Vi udleverer desuden kure mod orm fra klinikken, hvis du har opdaget orm hos dit kæledyr. Oftest er der tale om bændelorm hos katte, der er blevet smittet ved at spise mus eller lopper.
Hvad er bændelorm?
Bændelorm ses som små hvide led, der kommer ud fra endetarmen, og kravler rundt i pelsen bag på. Ved udlevering af ormekur registreres klienten og patienten, hvorefter der betales for selve medicinen og et udleveringsgebyr på kr.75,-