Forskellige sygdomme hos kaniner

Forskellige former for kanin-sygdomme

Vi har her listen en oversigt over de mest almindelige former for kanin-sygdomme, som vi behandler på dyreklinikken i Hornbæk i Nordsjælland.

Kaniner er byttedyr og skjuler pr. instinkt, at de er syge, så rovdyrene ikke tager dem. Dette kan være noget af en udfordring for en kaninejer, da den mindste ændring af opførsel kan skyldes, at kaninen er syg. Derfor skal man kende sin kanin og dens rutiner godt, så man kan reagere straks på ændret opførsel. Kaniner tåler ikke at vente, da situationen ofte er alvorlig, når den udviser symptomer. Derfor bør man kontakte dyrlægen med speciale i kanin-sygdomme med det samme, hvis man mistænker, at kaninen er syg.

De mest almindelige kanin-sygdomme:

  • Malokklusion/forvoksede tænder
  • Diarré
  • Trommesyge//forstoppelse
  • Øremider/øreinfektion
  • Bylder
  • Sår på hælene
  • Pelsmider/utøj
  • Luftvejsinfektion
  • Urinvejsinfektion
  • Øjenproblemer
  • Hedeslag
  • E. Cuniculi
  • Livmoderkræft


Vaccination af kanin

Siden oktober 2014 er det blevet muligt at få vaccineret sin kanin mod to dødelige virussygdomme, VHD/RHD (Viral/Rabbit Haemorrhagic Disease) og Myxomatose (kaninpest).

Begge sygdomme er yderst smitsomme og selv kaniner, som bor inde eller alene kan blive smittet, da sygdommene smitter ved kontakt til et miljø, som er forurenet, f.eks. ting og tøj eller vinden kan bære virusset med sig. Bidende insekter kan desuden smitte med Myxomatose.

​Der findes ingen behandling mod de to kanin-sygdomme, og udgangen er dødelig. Det er derfor en rigtig god ide at beskytte sin kanin mod disse to sygdomme.

​Kaninen skal vaccineres én gang som grundvaccination. Immuniteten indtræder efter 3 uger og varer et år. Derefter skal kaninen revaccineres én gang årligt.

​Man kan få sin kanin vaccineret allerede fra 5 ugers alderen. Vaccination kan nemt gøres i forbindelse med det årlige helbredstjek.

Kontakt os og hør mere eller bestil en tid

Har du brug for mere information om de forskellige kanin-sygdomme, eller ønsker du at bestille en tid hos dyrlægen, kan vi kontaktes på telefon 49 20 10 47 eller mail.​



Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.