Avanceret udstyr der sikrer hurtigt svar

Hvilke undersøgelser kan vi udføre på klinikken?

Røntgen 

På Hornbæk Dyreklinik er der investeret i et helt nyt digitalt røntgenanlæg, det sikrer helt skarpe billeder, hurtigt og præcist. Det er afgørende for billedets kvalitet, at dyrene ligger stille og ofte bliver de også placeret i stillinger der ikke er naturlige, derfor bliver langt de fleste patienter beroliget inden undersøgelsen.

  • ​Vi foretager også kontrast røntgen ofte i forbindelse med mave-tarm og urinvejslidelser.
  • Eksempler på typiske røntgen undersøgelser foretaget på Hornbæk Dyreklinik kan være halthedsundersøgelse, HD foto til Dansk Kennel Klub, patienter med ondt i ryg/nakke, mave/tarmlidelser, urinvejslidelser, check for brud ved tilskadekomst og røntgen på hjerte og lunger. Desuden tages røntgen billeder i forbindelse med mange tandbehandlinger.

Scanning ​

Med ultralydsscanning får man billeder af organer, der optages en slags film af form, størrelse og bevægelse, dette er vigtigt ved forsterscanning for at se efter liv. Drægtigheds scanning kan foretages på kat fra ca dag 15, og på hund fra ca dag 22.

​Laboratorium

Mange prøver udfører vi selv på klinikken, der råder over avanceret udstyr der sikrer et hurtigt svar (ca 20 min). Desuden undersøges urin og fæcesprøver i stor udstrækning i vores eget laboratorium. I andre tilfælde sendes prøverne til store laboratorier, enten her i DK eller i udlandet.

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.