Vaccination og sundhedseftersyn hos kæledyr

Dit dyr bør undersøges regelmæssigt af dyrlægen

Vaccination og sundhedseftersyn 

Alle hvalpe og killinger bør vaccineres 2-3 gange og efter 1 år igen, derefter vaccineres efter behov afhængig af levevis. Vi ved nu at beskyttelsen mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus holder i 2-3 år, hvorimod kennelhoste og leptospirose kun holder ca. 1 år. Derfor vil vi i samråd med ejer prøve at afdække netop dit dyrs behov for vaccination. Udendørs katte bør vaccineres årligt, hvorimod indendør katte kan nøjes med hvert 2. eller 3. år, medmindre man skal i kattepension.

Her på klinikken indkaldes dog alle dyr årligt til sundhedseftersyn og så evt. en vaccination.

Skjulte tegn på sygdom 

Selvom din kat eller hund virker glad og sund, bør den stadig undersøges regelmæssigt af dyrlægen. Især katte er gode til at skjule tegn på smerte og ubehag, og derfor er der mange sygdomme, som ikke bliver opdaget i tide. Ideelt set bør sygdomme opdages så tidligt som muligt – selv før de mindste symptomer bliver synlige – så dyrlægen effektivt kan behandle problemet, før det udvikler sig.

Med alderen stiger behovet for at undersøge din hund eller kats sundhed, og det er en god idé at have talt med dyrlægen om de typiske aldersbetingede lidelser hos katte og hunde, så man kan forberede sig ved at kende til tidlige tegn på sygdom. Et fast årligt eller halvårligt sundhedstjek hos dyrlægen er oftest en god investering. I forbindelse med særlige begivenheder i dit kæledyrs liv er det ekstra vigtigt at tjekke op på dets sundhed – for eksempel hvis din kat eller hund skal neutraliseres.

Rabiesvaccine og pas gives til alle, der skal til udlandet, husk at efter 3. juli 2011 skal alle dyr der forlader DK være chip-mærkede også selvom de i forvejen er øremærkede. Spørg på klinik om regler for de forskellige lande eller se på foedevarestyrelsen.dk

Kommenter

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.