Forskellige sygdomme hos marsvin

Hvis sygdommen får lov at udvikle sig uden behandling, kan den være dødelig, især for hurtigt voksende unger samt drægtige hunner. Tilstødende mangelsygdomme kan desuden give øget modtagelighed over for andre marsvin-sygdomme.

Færdiglavet marsvinefoder er tilsat en passende mængde C-vitamin. Man skal bare være opmærksom på, at forkert opbevaring og håndtering af marsvinepiller kan betyde, at C-vitaminet hurtigt forsvinder. Selv ved korrekt opbevaring i kølige, tørre omgivelser mister foderet halvdelen af C-vitaminindholdet i løbet af 6 uger! Det er altså vigtigt, at du altid giver et C-vitamintilskud.

Kontakt dyrlægen ved første tegn på skørbug, sådan at dyrlægen kan stille en tidlig diagnose og sætte ind med behandling. Dyret skal behandles hurtigst muligt med vitamintilskud (i maden, vandet eller som indsprøjtning) for at få symptomerne til at forsvinde.

Bare pletter i pelsen er meget almindeligt hos marsvin. En af årsagerne kan være, at pelsen gnaves af. Nogle gange får marsvin den uvane at tygge i andre, underlegne marsvins pels. Det dominante marsvin kan genkendes på, at han har normal pels, mens de andre marsvin i flokken går rundt med bare pletter.

Der findes ikke nogen anden behandling end at skille marsvinene ad, selv om det kan være et problem for ejeren og for marsvinene. Hvis et enligt marsvin tygger i sin egen pels, kan det være tegn med, at der er for få fibre i kosten, eller at den er ensom og keder sig.

Hårtab eller tynd pels ses også, og kan have mange forskellige årsager. Det er ganske normalt hos hunner, der gentagne gange anvendes i avl, eller hos svage unger, der lige er vænnet fra. Visse hormonforstyrrelser, svampesygdomme og parasitinfektioner kan også give anledning til hårtab.

Marsvin er meget følsomme over for hedeslag, især marsvin der er overvægtige eller har kraftig pels. Temperaturer over 30°, høj luftfugtighed (over 70%), mangel på skygge og ventilation, trængsel og andre ydre stressfaktorer kan være medvirkende til at udløse hedeslag.

Marsvin er meget følsomme over for hedeslag

De mest almindelige tegn på hedeslag er, at marsvinet trækker vejret med besvær, savler, er svagt og har modvilje mod at røre sig, får kramper og i værste fald besvimer og dør. Hvis man genkender symptomerne i tide, kan tilstanden behandles. Marsvinet skal oversprøjtes med koldt vand eller bades i koldt vand. Så snart man har givet førstehjælp, skal man tage til dyrlæge.

Man kan forebygge hedeslag ved at sørge for godt med skygge og god ventilation. Sprøjt buret med koldt vand og/eller lad en ventilator blæse hen over en beholder med is i retning mod buret.​

Kaniner kan ganske naturligt have en bakterie i luftvejene (Bordetella bronchiseptica), som er sygdomsfremkaldende hos marsvin. Det er grunden til, at man helst ikke skal holde kaniner og marsvin sammen.

Infektionen kan brede sig til mellemøret og det indre øre. I så fald ser man andre symptomer. Marsvinet kan begynde at vakle, dreje halsen, gå rundt i cirkler til den ene side eller rulle rundt.

Hvis et marsvin har nogle af disse symptomer, skal man tage til dyrlægen. Det kan kræve behandling med stærk antibiotika sammen med almindelig understøttende behandling (tvangsfodring, væske, vitaminer) at få sygdommen under kontrol. Desværre er det, trods korrekt behandling, ofte svært at slå den sygdomsfremkaldende bakterie helt ned, og risikoen for tilbagefald er stor.

Hvis marsvinet fodres med alt for fiberfattig (= for lidt hø) og for fed (= for meget gnaverblanding, frugt, brød etc.) mad, kan det medføre, at mave-tarm-motorikken aftager eller helt ophører. Så bliver mave og tarm hurtigt fyldt med luft, hvilket er meget smertefuldt for dyret og kan være livstruende, hvis det ikke straks kommer i behandling hos dyrlægen.

Det første tegn på begyndende trommesyge er, at marsvinet har mindre afføring eller slet ikke har afføring, og at den ikke spiser lige så meget eller måske helt holder op med at spise. Marsvinet mister lysten til at røre sig og bliver irritabelt. Ved disse symptomer bør man straks gå til dyrlægen, fordi sygdomsforløbet kan være meget hurtigt og medføre døden inden for ganske få timer.

Symptomerne kan være opsvulmede fødder, halthed, modvilje mod at røre sig. Det første man skal gøre for at komme dette problem til livs er at forbedre hygiejnen i buret, skifte underlaget og sætte overvægtige dyr på slankekur. Desuden skal marsvinets fødder naturligvis behandles hos dyrlægen.

Lokal behandling med antibiotika og bandager er ofte nødvendigt. Nogle gange må man sætte ind med generel antibiotikabehandling, og denne behandling kan være langvarig, før man opnår den ønskede virkning. Desværre fører denne lidelse ofte til ledbetændelse.

​Behandlingen består i 3-4 indsprøjtninger med et specielt antiparasitært middel (Ivomec), der gives med to ugers mellemrum.

​Luseinfektioner giver normalt ikke synlige ydre symptomer. Ved en kraftig infektion kan man dog se intensiv kløe og en del hårtab. Nogle gange opstår der også skorper på og rundt om ørerne. Marsvin har to former for bidende lus. Begge typer irriterer huden og giver overfladiske skader. Lusene lever af de kropsvæsker, der siver ud af de små sår, som lusene giver anledning til.

Dyrlægen kan bekræfte diagnosen ved at undersøge pelsen og kigge på enkelte hår fra dit marsvin i mikroskop. Behandlingen består som regel i at bade marsvinet med luseshampoo eller give indsprøjtninger med et antiparasitært middel.

Den vigtigste årsag, til at disse midler er farlige, er, at antibiotika ændrer den normale mikrobiologiske balance i mave-tarm-kanalen. Ud over at lægemidlet påvirker den sygdomsfremkaldende bakterie i kroppen, påvirker den også de normale gavnlige bakterier i marsvinets fordøjelsessystem.

Marsvin har et meget følsomt fordøjelsessystem, så alle forandringer kan sætte en kædereaktion i gang, som kan føre til alvorlig sygdom eller dødsfald. Ud over at skabe ubalance i bakteriefloraen kan antibiotika også føre til dannelse af kemiske stoffer i marsvinets krop. Andre former for antibiotika kan have direkte toksiske virkninger hos marsvinet uden først at gribe ind i fordøjelsen.