• Mandag 10:00 - 18:00
  • Tirsdag 10:00 - 16:00
  • Onsdag 10:00 - 12:00
  • Torsdag 10:00 - 16:00
  • Fredag 10:00 - 16:00
  • Lørdag 10:00 - 12:00
  • Klinikken er lukket lørdag d. 2. nov 2024
49 20 10 47

Det sidste farvel til dit kæledyr

Der kommer desværre en dag hvor vi skal tage afsked med vores kæledyr, og mange er bekymrede over hvordan det foregår, og det er derfor det bliver beskrevet her.

Hvordan foregår en aflivning?

Hunde:​
Alle hunde bliver bedøvet først med en indsprøjtning i låret og når den så sover bliver den lagt på bordet, hvorefter den får en indsprøjtning i blodåren på forbenet med en overdosis af et sovemiddel. Der kan forekomme enkelte refleksbevægelser i form af et par dybe vejrtrækninger eller et spjæt med benet, men det er overhovedet ikke noget hunden registrerer. Derefter bliver der lyttet på hjertet for at være sikker på, at det er holdt op med at slå.

Katte:​
Får en indsprøjtning med bedøvelse ind under huden i nakken, hvorefter katten lægger sig til at sove efter få minutter. Nogle katte smasker lidt inden de falder i søvn og nogle katte kaster op pga narkosen. Derefter får katten yderligere en injektion så døden indtræder med det samme.

Kremering:​
Efter aflivningen er der nogle, der tager dyret med hjem for selv at begrave den, men der er også den mulighed, at vi kan sørge for at dyret bliver kremeret på et kæledyrskrematorium.

Man kan få sit dyrs aske udleveret i en urne. Det koster ca. 800-1200 kr. ekstra.​